Knive

Hjem    Profil    Fotogalleri    Knive    Værksted    Links

 

Her kan du se forskellige designs jeg oftest bruger. Jeg anvender altid egne designs. Det er dog meget svært at lave et kniv design som ikke indeholder elementer fra andres knive. Udover nedennævnte har jeg lavet en del knive i unika design.

Jeg starter med at tegne kniven på almindeligt ternet papir, og tidligere udgjorde en kopi af tegningen min skabelon. Nu bruger jeg ofte et tegneprogram på min computer. Programmet Inkscape er gratis og fås til både mac og PC, og egner sig glimrende til hurtigt at lave et flot design. Konstruktion af en foldekniv er noget mere kompliceret end af en fuldtangkniv, for designet skal fungerer såvel med kniven lukket som med kniven åben, og præcist dette kan tegneprogrammerne hjælpe med, idet man med programmet kan dreje klingen fra åben til lukket position, og dermed teste om alt fungerer tilfredsstillende.

Deer hunter 1

Den model jeg bruger mest, perfekt til Dansk jagt. Udskæringen til pegefingeren giver et perfekt greb både når kniven bruges normalt, men også når æggen holdes opad.

Længde: 20 cm

Klinge længde: 9 cm

Deer hunter 2

Nyere model, lidt kraftigere end ovenstående. Fremstillet i 5.5mm tykt RWL-34 med taperet tang. Fingerstoppet er i rustfrit stål der er nittet fast.

Længde: 21 cm

Klinge længde: 9 cm

Drop point hunter 

Der er mange knivmagere der laver knive i et lignende design. Designet er kraftigt inspireret af Robert Loveless og er særdeles velegnet til en allround brugskniv.  Parerstykke af messing eller rustfrit stål der nittes fast.

Længde 20 cm.

Klingelængde: 9 cm.

Scout / spejder.

Dette design svarer til ovennævnte men er lavet så målene passer til en Dansk spejderkniv. Parerstykke i messing eller rustfrit stål der nittes fast.

Længde: 23 cm.

Klingelængde: 9 cm.

Liner lock folder model 1

Mit første foldeknivs design.

Velegnet som brugs kniv, men også god at have med på jagt.

Klingelængde: 7 cm.

Kokke kniv

Jeg har lavet 2 af denne model som er en pænt stor kokkekniv. Klingelængde ca. 23 cm.

Designet er rimeligt klassisk.
Det er teknisk vanskeligt at lave en klinge på den størrelse, ikke mindst at få en tilpas tynd æg.

Har endnu en klinge som jeg planlægger skal blive til min næste køkken kniv :-)